Kære kunde
Vi har lyttet til jer, og vi er glade for at kunne meddele, at vi nu tilbyder levering af vores Newbie- og Kappahl-kollektion til Danmark.
Anmodningerne om at bestille varer fra os med levering til Danmark har været mange, og nu har vi gjort det muligt. Du kan bestille via vores svenske online-butik, og få leveret til dig i Danmark. Sådan gør du:
- Gå ind på kappahl.se. Her præsenteres hele Kappahl- og Newbies-serien med svensk tekst og med priser i svenske kroner. Læg de varer, du vil købe, i din indkøbskurv, og gå derefter til kassen. Her vælger du Danmark som leveringsland.
- Ved kassen præsenteres den leveringsmetode, vi har til rådighed, og hvilke leveringssteder vi kan tilbyde dig. Lige nu tilbyder vi et stort antal udleveringssteder at vælge fra, som vores leverandør Schenker er tilknyttet. På sigt håber vi at kunne tilbyde flere leveringsmåder og udleveringssteder. Fragtomkostningerne er 59 SEK.
- Efter at du har foretaget dit valg, vises der en dansk version af Klarnas checkout. Her udfylder du e-mailadresse, leveringsadresse og betalingsoplysninger. Lige nu har du som kunde mulighed for at betale med de mest almindelige danske betalingskort (VISA og Mastercard), og vi håber at kunne tilbyde flere betalingsmuligheder i fremtiden.
- Når du har gennemført din bestilling, modtager du en ordrebekræftelse på svensk, der bekræfter, at vi har modtaget din ordre, som vi behandler så hurtigt som muligt.
- Når vores lager har pakket dine varer, og din ordre er på vej fra vores lager, modtager du en leveringsbekræftelse på svensk til din angivne e-mailadresse. Din kvittering vedhæftes også leveringsbekræftelsen.
- På din kvittering er dit køb anført i svenske kroner. Husk, at det er din banks valutakurs, der bestemmer, hvad din købesum vil være i danske kroner.
- Din pakke leveres efter 3-5 dage. Ud over dine bestilte varer finder du også en følgeseddel og en returseddel, som på dansk giver dig information om din bestilling og returprocessen. Her finder du også kontaktoplysninger til vores kundetjeneste.
KØBSVILKÅR
Levering og fragt: Din pakke leveres af Schenker og tager normalt mellem 3-5 dage fra den dag, du afgav din bestilling. Fragtomkostninger er 59 SEK
Fortrydelsesret og åbent køb: Kappahl tilbyder 14 dages fortrydelsesret og 30 dages åbent køb (ubrudt emballage gælder for åbent køb) Returfragt står du som kunde for og koster 59 SEK. Du, som kunde, betaler returfragten og er ansvarlig for varens stand efter, at du har modtaget varen
Returer: Du kan enkelt sende de varer tilbage, du ikke ønsker at beholde til vores e-handelslager i Sverige. Læs mere om, hvordan du gennemfører en retur på den returseddel, som følger med din pakke eller her. Indtil videre har vi ingen butikker i Danmark, og derfor kan vi ikke tilbyde retur i en butik.
Kappahl anbefaler, at du sender varen forsvarligt emballeret, i fin stand og i den originale kasse. Varen skal sendes retur inden 14 dage regnet fra den dato, hvor Kappahl fik meddelelse om udøvelse af fortrydelsesretten.
Husk, at ved en retur er det din banks valutakurs den dag, hvor returen blev registreret, der bestemmer det beløb, som du vil modtage tilbage.
Click & Collect: Da vi ikke har nogen butikker i Danmark, kan vi desværre ikke tilbyde click & collect som leveringsalternativ.
Valutakurs: Købet foretages i svenske kroner, og det er din banks valutakurs, der bestemmer, hvad dit køb vil være i DKK. Ved en retur er det din banks daglige rente, der bestemmer de beløb, du vil modtage tilbage.
På din kvittering angives Kappahls interne konverteringskurs. Den kan afvige fra bankernes valutakurser.
Medlemskab af vores kundeklub: Lige nu kan vi kun tilbyde dem, der har et svensk personnummer, et medlemskab af vores kundeklub.
Kundetjeneste: Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at tage kontakt til vores svenske kundetjeneste via mail eller telefon. De har åbent på hverdage 8-18. Du kan ringe til dem på +46-10 138 87 11.
Produkter som ikke kan leveres til Danmark: Der er nogle få accessories, som ikke kan leveres til Danmark på grund af strengere krav til kemikalier sammenlignet med Sverige. Hvis du vælger et sådant produkt, vil du modtage en fejlmeddelelse ved kassen, som beder dig om at fjerne produktet fra din varekurv.
Hvis du vil læse mere om vores danske købsvilkår, så finder du dem her